pige computer

Sociale medier

Sociale medier er netværk på internettet. Man melder sig til ved at oprette en profil, hvor man som minimum skal oplyse alder og køn og finde på et brugernavn. Det bliver ikke checket, så har du lyst til at være 20 år igen, det modsatte køn og fra en anden del af verden, har du chancen her!

pige computerNår din profil er oprettet, kan den ses af andre medlemmer af netværket, og I kan kommunikere med hinanden ved at skrive direkte på hjemmesiden. Du kan jo også bare spørge dit barnebarn, om du må kigge lidt med, næste gang hun skal ind og chatte med veninderne på nettet.

 

Facebook er det mest kendte. Her skal man ikke bare melde sig til, men også godkendes, dvs. blive”venner” med folk, inden de kan se ens profil og indlæg. Så hvis du bliver venner med dine børnebørn på Facebook, vil du typisk kunne følge med i deres daglige gøren og laden og kommunikation med vennerne. Det er meget underholdende. Men pas på med at blande dig… det er ikke sikkert barnebarnet synes det er så fedt at kammeraterne læser morfars kommentarer.

 

Linked-in er et tilsvarende site, ikke for børn, men for erhvervslivet.

 

Twitter: Her må du kun bruge 140 tegn til dit indlæg. Du vælger at følge mennesker, hvis indlæg du er interesseret i, og skal ikke godkendes af dem. Kommentarerne sendes via nettet eller på SMS. Du kan få tilsendt kommentarer fra hvem du vil, udover dine børnebørn, selvfølgelig!

 

Arto.dk er et mødested på nettet for teenagere. De opretter profiler, lægger billeder ind, chatter og skriver beskeder til hinanden og om deres tanker om livet i det hele taget. Kan anbefales, hvis man har glemt hvor svært det var at være teenager.

 

MySpace bliver vist ikke brugt så meget som det gjorde inden Facebook blev stort. Men særlig musikere, der gerne vil frem, bruger det stadig til fx at lægge prøver på deres musik ud på.

 

Flickr er en billeddelingssite, dvs. et sted, hvor man kan lægge sine billeder ud på nettet, så andre kan se dem. Billederne er grupperede efter emner, hvilket er rigtigt godt, da der uploades flere tusind billeder per minut! Her findes en god dansk beskrivelse af, hvad Flickr er, og hvordan du kommer i gang med at bruge det.

 

YouTube er stedet, hvor du kan se filmklip om stort set alt, og også selv uploade videoer.

 

Habbo Hotel er en kombination af et chat-sted og et online-spil. Spillet er et hotel med værelser, man selv kan designe og købe møbler til. Man kan mødes med venner i fællesrum på hotellet, chatte med dem og spille fx skak. Man kan såmænd også anskaffe sig en virtuel hund!

 

GirlTalk er en chatside og et forum for piger fra 12-års alderen og op. Formålet med sitet er at give taletid til pigerne og fremme deres trivsel og livsmod. Der er 40 frivillige rådgivere, alle piger mellem 18 og 30, der fungerer som en slags storesøstre, og desuden skriver pigerne sammen om de ting der optager dem.

 

Messenger er et chatprogram. Man har kontakter der ligesom på Facebook, og dem kan man chatte med. At chatte betyder at to mennesker med hver sin computer skriver små meddelelser til hinanden, og får svar med det samme.

 

Hvor private er de sociale medier? Slet ikke, faktisk. Det man sender ud i cyberspace ligger derude, og folk der ved nok om IT vil altid kunne finde det frem. Så man skal ikke skrive noget på fx Facebook, som man ikke vil skal kunne læses af af hvem som helst. Ikke noget negativt om kollegaer, bekendte eller andre – i værste fald kan det føre til en anklage for bagvaskelse. Ingen hemmeligheder. Ikke noget kontroversielt, som man ikke kan stå inde for.

Unge mennesker er ret uforsigtige med hensyn til, hvad de skriver, og hvilke billeder de lægger ud. Tag en snak med dem om det. Det kan godt være at  det er sjovt med branderter og bandeord når man er 16 – men ikke, når man er 36 og søger nyt job.

Mobning på nettet er noget der særlig forekommer i de yngre aldersgrupper. Det er både i på Twitter og Facebook, men også via sms, i form af ubehagelige beskeder eller fotografier. Billeder, der evt. kan være manipulerede, lægges ud på nettet uden den fotograferedes godkendelse. Gør man sådan noget, risikerer man en politianmeldelse.

 

{jcomments on}

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Jeg accepterer Privacy Policy

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.