Indlæg

Opdragelse med kløerne fremme

Er vestlige forældre slapsvanse og pylrehoveder, når de lader børnene overnatte hos andre, gå til fritidsaktiviteter og slappe af i sofaen foran skærmen? Det hævder Amy Chua, der er kinesisk-amerikansk professor på det højt profilerede Yale University i USA.

Hun har skrevet bogen “Battle Hymn of the Tiger Mother”, Tigermoderens kampsang, om , hvordan hun har opdraget sine to døtre. Og det er ikke for sarte sjæle med hang til rundkredspædagogik, skulle jeg hilse og sige. Berlingske skriver: “Døtrene har aldrig overnattet hos veninder; de har aldrig optrådt i skoleforestillinger; de har aldrig været hos andre børn for at lege; de har aldrig spillet computerspil eller set TV; de har aldrig fået lov til selv at bestemme, hvad de skulle lave efter skoletid; de har altid skullet have et 12-tal; de har altid skullet være nummer ét i alle fag, undtagen i gymnastik og formning; de har aldrig måttet spille andre instrumenter end klaver og violin, og de skulle spille klaver og violin.”

Men så blev de også bedst… til alt, undtaget at være sammen med og forstå andre mennesker. Bogen har vakt enorm diskussion i USA, og Amy Chua har fået ordentlige rap over pelsen for sine metoder, der hævdes at skabe socialt handikappede unge, der bliver ulykkelige, ensomme og selvmordstruede. Det forstår hun så slet ikke, og døtrene heller ikke. Dét mangler de nemlig kompetencen til. Og faktisk er der også kritikere, der synes at Amy Chua gør det for nemt for sine børn. De skal terpe og fokusere på intellektuelle opgaver, men ikke lære det, der er allersværest; nemlig at navigere i sociale sammenhænge.

Godt eller skidt? Det afhænger af, hvad man synes er succes her i livet.