Indlæg

Børn med syge forældre

Forældre skal passe på deres børn. Det er simpelthen er grundvilkår ved det at være barn – børn tager det for givet, og det bør de også kunne. Men hvad nu, hvis forælderen er syg, og måske ikke engang magter at tage sig af sig selv?

 

Fysisk sygdom

Hvis en forælder er syg allerede når barnet bliver født, måske har en kronisk sygdom eller et handikap, er det noget barnet vokser op med og kender lige fra starten. Det er en livsbetingelse for familien og barnet, og bliver på en måde bliver naturligt for barnet. Hvis sygdommen udvikler sig, så forælderen bliver stadig dårligere, vil barnet og resten af familien opleve dette som et tab. Et tab, der kræver omstilling, og indebærer risiko for sorg og skuffelser. Far kan måske ikke mere lege den leg, de plejede at lege sammen, eller mor er for syg til at familien kan komme af sted på den planlagte ferie.

Ved alvorlig sygdom, der truer livet, er der uro og ængstelse i familien, og det vil selv helt små børn fornemme. Alle kan mærke, at fremtiden er usikker. De voksne vil måske helst ikke snakke om tingene, og håber at de kan beskytte deres børn mod bekymringer. Det kan bare ikke lade sig gøre. Børn er enormt følsomme, når det gælder deres forældres sindstilstand, og de vil hurtigt kunne sanse, at noget er galt. Og hvis der ikke bliver snakket om det, kan de forestille sig noget, der er meget værre end virkeligheden. Så bliver de bange og utrygge, for forældrene er jo deres livsgrundlag og faste holdepunkt i livet. Børnene bliver bange for at forælderen skal dø, bliver kede af det, når forælderen har det dårligt, føler måske skyld, fordi de ikke kan hjælpe. Små børn har ikke ord, der kan beskrive hvad de føler, så deres uro viser sig i deres adfærd og deres lege.

 

Hvad kan du gøre?

Selv spædbørn kan mærke, at der er noget galt, og de reagerer, hvis forældrene er anspændte og urolige. Det kan vise sig ved at barnet også bliver uroligt, græder meget, ikke vil spise og sover afbrudt. Så er det vigtigt at det lille barn mærker tryghed, varme og omsorg. Du kan hjælpe – hold barnet tæt indtil dig og snak blidt til det.

Småbørn er i fuld gang med at fatte den verden, de oplever omkring sig. De kan blive meget konkrete og vil have en forklaring på, hvordan tingene er blevet som de er. De har lært at de kan påvirke verden, men har måske endnu ikke forstået at der også er ting, de ikke har indflydelse på, og som mor og far eller andre heller ikke kan gøre noget ved. Hvis nogen i familien bliver syg, kan de tro at det er deres skyld; fordi de gjorde et eller andet de godt vidste var forkert, for eksempel. Et barn i denne alder hjælper du bedst ved at give det en forklaring, det kan forstå – selv om det kan være vanskeligt for barnet at acceptere, at sådan noget som sygdom bare er noget der sker.

Lidt større børn har også brug for forklaringer. Det er ikke sikkert at de beder om dem, og du må føle dig lidt frem med hensyn til, hvor meget og hvornår. De kan også begynde at skaffe sig information selv, og det er ikke altid, de finder den rigtige. De begynder også at sammenligne deres egen familie med andre familier, og det bliver mere og mere vigtigt at være ligesom de andre. De vil at forældrene går til forældremøde, er med ved fodboldkampen lørdag eftermiddag og holder samme slags børnefødselsdage som kammeraternes forældre. Måske synes de at det er flovt at tage nogen med hjem, hvis der er en syg forælder derhjemme.

Større børn har brug for at frigøre sig fra familien som en overgang til at blive voksen. Men det kan være svært, hvis der er en syg forælder hjemme. Den unge vil måske gerne skåne forælderen, undgår de konflikter der vel er en ret naturlig ting mellem forældre og teenagebørn, fortæller ikke om sine egne problemer, overtager det praktiske derhjemme i en grad, så der ikke bliver tid til at være ung. Eller det modsatte: Fjerner sig helt fra familien.

 

Psykisk sygdom

En forælder med fysisk sygdom kan oftest stadig være en voksen i forhold til sine børn. Men det er måske ikke tilfældet, hvis forælderen er psykisk syg. Det kan blive umuligt at klare de praktiske ting i hjemmet, der er måske ikke mad eller rent tøj, der bliver måske ikke gjort rent. Selv små børn må finde ud af at få noget at spise. Forælderen kan være ude af stand til at tage sin forældrerolle på sig og være en person, som barnet altid kan regne med. Der er ingen der skaber trygge rammer for barnet, opdrager det og sætter grænser. I værste fald bliver barnet måske truet, slået eller misbrugt.

En opvækst under den slags forhold skaber selvfølgelig stor utryghed og ængstelse. Barnet føler sig anderledes end andre børn. Barnet kan være bange for en psykisk syg forælder, men kan også være bange for at miste forælderen – for hvem er der så? Skolen bliver ikke passet, når der ikke er opbakning hjemmefra, eller ro i sindet til at koncentrere sig om hjemmearbejde.

Det kan være vanskeligt at snakke om psykisk sygdom. Du lader måske helst være, for at skåne barnet. Men det gør du ikke, for barnet ved jo godt, at der er noget galt, og har brug for og krav på en forklaring – ellers kan barnet tro at det er skyld i den voksnes tilstand. Psykisk syge voksne kan sige forfærdelige ting til deres børn, også bebrejdelser. Barnet har krav på at vide, at det er den voksne, der ikke er til at regne med. Det har også krav på at slippe for ansvar for den voksnes tilstand og dagligdag. Og det har krav på en voksen, det kan stole på, regne med i tykt og tyndt og finde støtte hos.