Indlæg

Bliv en god svigerforælder

I svenske ICA-kuriren har jeg fundet 10 gode råd om, hvordan man bør prøve at forholde sig som svigerforælder for at relationen til svigerbørnene skal fungere bedst muligt. Håber du kan bruge noget af det!

Gør du forskel på dine børnebørn?

Hånden på hjertet – er der lige meget plads til alle dine børnebørn derinde?

 

Tina, 32 år, mor til Algot på 7 og Dora på 5, som hun har sammen med Peter:

 

Mine svigerforældre har altid været utroligt glade for Algot. Særlig farmor. Han er simpelthen hendes guldklump, og han kan fuldstændig sno hende om sin lillefinger. Han har altid fået fine gaver, lækkert tøj og dyre legeting af dem, og de har også passet ham meget. De er da også glade for Dora – men der er altså forskel, og børnene kan desværre godt mærke det. De tager f.eks. Algot med i biffen og på weekendtur – ikke Dora. Det er for besværligt hvis de skal have dem begge to, siger de. Men så kunne de da skifte mellem dem! Dora er først for nylig begyndt at rigtig fatte at der bliver gjort forskel, og det er ikke til at holde ud at se hende blive så ked af det! Algot prøver så faktisk på at trøste hende, siger f.eks. at hun må få en af hans ting som han ved at hun godt kan lide, men det gør det jo bare endnu mere grelt. Peter og jeg har snakket om det  mange gange, og jeg synes han skulle sige noget til dem, men han tør ikke.

 

Måske er det lettere at få et tæt forhold til ens datters børn, end til sønnens. Der er jo det med svigerdøtre – svigerforældre, der ikke altid er så let. Men geografi betyder også noget. De børnebørn man ser mest til, måske passer fra de er helt små, er det lettest at lære at kende. Det kræver lidt mere organisering, hvis man ikke bare kan smutte forbi en eftermiddag.

Så må man huske at ringe, skrive, give lyd på andre måder. Vise, at man er interesseret og gerne vil være en del af børnebørnenes liv, selv om de bor langt væk.

Hvis man har en favorit i en søskendeflok, må man allivel gøre sig umage for ikke at gøre forskel. Ikke give yndlingen mere tid, dyrere gaver. De andre børn mærker det lynhurtigt. De kan ikke sætte ord på det, men de mærker forskellen, tror at de ikke er gode nok og bliver kede af det. Forældrene mærker det også, og det sårer dem dybt. Men det kan være svært at tage op med bedsteforældrene – der måske heller ikke er klar over, at de gør forskel.

Læs denne historie om forskelsbehandling af børn fra en mand, der har været plaget af det hele livet – først som barn, nu som far.

Det kan være ekstra svært, hvis der kommer bonusbørn i familien, og det gør der jo i en stor del af de danske familier. Blod er jo tykkere end vand, ikke? Er det rimeligt at forlange, at man ikke gør forskel på egne børnebørn og bonusbørnebørn? Hvis nu bonusserne har egne bedsteforældre til den anden side? Eller er i den værste teenagealder, måske ekstra meget på tværs på grund af forældrenes skilsmisse, ny stedmor/far og andet tumult?