Graviditet og fødsel

Nej stop nu, graviditet og fødsel må vel være det samme som det altid har været? Det er der vel ingen grund til at fortælle bedsteforældre noget om – de har jo selv prøvet det en gang.

Og de store, vigtige linier er da også de samme. At der vokser et lille menneske inde i maven, der optager ens tanker hver eneste dag fra den dag, man ved det er der. Angsten for at det ikke er raskt, at noget skal gå galt. Forventningerne og længslen efter snart at få lov til at holde det i sine arme. Og den måde livet og en selv bliver vendt op og ned på, når barnet endelig er født, og som ingen kan forberede en på.

Men der er omstændigheder ved graviditet og fødsel, der er anderledes end for 30 år siden.

Graviditetstest

Laver man selv på urin hjemme i badeværelset, og testen køber man på apoteket. Testen er meget følsom, og bliver positiv næsten inden man har fået en mistanke om at man er gravid. På sygehuset kan testen også laves på en blodprøve.

Man tæller graviditetsuger fra første dag i sidste menstruation, så når kvindens menstruation udebliver, er hun altså 4 uger henne.

Er fosteret sundt og raskt?

For 30 år siden kunne man lytte efter fosterets hjertelyd, og på ultralydscanning kunne man se om der var en eller to i maven. Man kunne også se, om fosteret lå med hovedet opad eller nedad. Meget mere kunne man ikke.

Nu bliver alle gravide tilbudt undersøgelser af fosteret i form af en såkaldt risikovurdering i ca. 12. graviditetsuge og en misdannelsesscanning i ca. 20. uge, og nogle får taget en prøve af moderkagen eller fostervandet.

Undersøgelsen i 12. uge består af en blodprøve fra moren og en ultralydscanning. Blodprøven kaldes en doubletest, og i den måler man indholdet af to stoffer i kvindens blod. Ved ultralydscanningen måler man fosterets nakkefold, som er en ophobning af væske i nakken som fostre har på dette tidspunkt i graviditeten. Den har en bestemt tykkelse hos raske fostre. Ud fra blodprøven, tykkelsen på nakkefolden og kvindens alder kan man vurdere risikoen for, at fosteret ikke har normale arveanlæg. Man får svaret som f.eks. “en ud af 400”. Det betyder, at med netop de prøveresultater, som kvinden har, vil 399 fostre være raske og 1 have en unormale kromosomer, oftest Down´s syndrom (være mongol). Man får altså ikke et sikkert svar, kun en risiko, en sandsynlighed. Hvis man vil være 100% sikker, må man tage en prøve af moderkagen eller fostervandet og undersøge kromosomerne direkte.

Der er mere information i pjecen Risikovurdering og fosterdiagnostik på Sundhed.dk.

Scanningen i uge 20 er en undersøgelse for misdannelser. Man kan se fosterets hjerte, hjerne, lillehjerne, mavesæk, nyrer, blære, arme, ben, fingre, tæer med mere. Man kan også se hvilket køn barnet har.

Hvis fosteret er sygt

Hvis fosteret er sygt allerede fra starten, går graviditeten oftest i stå og bliver til en abort. De fleste ufrivillige aborter skyldes faktisk, at fosteret ikke er levedygtigt. Ved de tidlige ufrivillige aborter kan det ikke lade sig gøre af finde ud af, hvad der er i vejen med fosteret, og der er i øvrigt heller ikke noget man selv eller lægen kan gøre for at forhindre dem.

Hvis det viser sig senere i graviditeten, at fosteret ikke har det godt, kan der være flere muligheder. Nogle sygdomme kan man behandle, medens fosteret stadig ligger i livmoderen. Hvis fosteret er levedygtigt, fremskynder man måske fødslen for at kunne behandle barnet.

Af og til finder man en sygdom, der er så alvorlig, at barnet ikke kan overleve, eller vil blive meget sygt og ikke have mulighed for at kunne blive raskt. Så kan forældrene søge om at få en abort. Det er en meget svær beslutning at afslutte en graviditet, der måske er nået halvvejs til fødslen, og det kræver omhyggelig rådgivning. Ved en sen abort kan man ikke lave en udskrabning eller kejsersnit, så kvinden skal selv føde fosteret.

Graviditetsundersøgelser hos læge og jordemor

Det varierer fra kommune til kommune, hvor mange graviditetskontroller der er tilbud om. Det er heller ikke alle steder, de gravide får tilbud om fødselsforberedelse. Der er en skam, for gravide, der har deltaget i fødselsforberedelse, har brug for mindre smertestillende under fødslen. De føler sig tilsyneladende også tryggere ved hvad der er ved at ske, når fødslen går i gang – i hvert fald tør de blive hjemme længere, når de får veer, end kvinder, der ikke har gået til fødselsforberedelse.

Hvor længe er man gravid?

Før talte man graviditeten i måneder, nu er det uger. En graviditet varer i gennemsnit 40 uger, men børn født fra uge 37 til 42 er født til tiden. En del fødsler bliver sat i gang, fordi fødselslægerne skønner at det er bedst for mor eller barn. Det kan f.eks. blive nødvendigt, hvis moren har svangerskabsforgiftning eller en anden sygdom, der påvirker graviditeten og måske betyder, at moderkagen ikke fungerer så godt længere. Kvinder, der venter tvillinger, får også oftest fødslen sat i gang et par uger før tiden.

Fødsel eller kejsersnit?

Hvor man for 30 år siden kun fik kejsersnit, hvis det var nødvendigt for at beskytte mor eller barn, kan kvinden nu selv vælge, om hun vil føde selv eller have et planlagt kejsersnit. Nogle er bange for at føde, og vælger kejsersnit af den grund. Andre har haft en meget dårlig oplevelse ved første fødsel, og vælger derfor kejsersnit næste gang.

De selvvalgte kejsersnit bliver foretaget så tæt på den naturlige termin som muligt, da det er det bedste for barnet. Jo tidligere barnet kommer til verden, desto større er risikoen for at det får problemer med vejrtrækningen efter fødslen.

Hvad er så det bedste – fødsel eller planlagt kejsersnit? Ja, for kvinden gælder det, at hun ved et kejsersnit har mindre risiko for skader på væv og muskler omkring skeden og endetarmen. Til gengæld får hun et ar i livmoderen, der altid vil være et svagt sted, der i værste fald kan revne ved en senere graviditet. Der kan komme komplikationer ved operationen, og de kan være generende, men er sjældent alvorlige. Arret på maven sidder på tværs lige over kønshårene. Det bliver ca. 10 cm langt og syner ikke af så meget, men arvævet er strammere end det normale væv og vil ofte trække hud og underhud ind, så der bliver en delle over arret.

For barnet er det kun en fordel at blive født ved planlagt kejsersnit, hvis det er meget sart, ligger forkert, eller er for stort til at kunne komme ud den naturlige vej. Ellers er risikoen større ved planlagt kejsersnit end ved en fødsel. Udover vejrtrækningsproblemer synes der også at være en lidt større risiko for sukkersyge i barnealderen.

Hvornår er fødslen i gang?

Særlig første gang er de fleste i tvivl. I virkeligheden er det jo ikke som på film, hvor kvinden pludselig og uden varsel falder stønnende ind over køkkenbordet med veer. Det begynder som bekendt langt mere stille. Er det nu, eller er det bare kraftige plukkeveer? Skal man tage af sted til fødeafdelingen, eller hvad? Det er jo ikke sjovt at komme for tidligt og få at vide at der stort set ikke er sket noget endnu.

Fødeafdelingen på Skejby har en god infoside om hvad man skal lægge mærke til, hvis man tror at fødslen er i gang.

Smertelindring

Det er jo ikke til at komme udenom, at det gør ondt at føde. Især for en førstegangsfødende kan det være en skræmmende oplevelse, at det gør SÅ ondt, og at kroppen i den grad tager over og kører det hele, selv om man har øvet på sin vejrtrækning…  Smerten bliver værre, hvis den fødende er bange, så det er meget vigtigt at hun føler sig tryg og i trygge hænder. Mange kvinder føder uden nogen form for smertebehandling. Hvis man ønsker det, er der mange forskellige former for smertelindring. Tidligere brugte man en del morfin, men det kan påvirke barnets vejrtrækning efter fødslen, så hvis det skal bruges, skal et være meget tidligt under fødslen. Omkring hver femte fødende får en epidural, altså en rygmarvsbedøvelse, som er den form for smertelindring, der fjerner flest smerter. Du kan læse om de forskellige former for lindring af fødselssmerter på Rigshospitalets hjemmeside.

Efter fødslen

De tider, hvor man lå på barselsgangen i en uge efter fødslen og fik det hele serveret (inkl. babyen til amning hver 4. time!) er forbi! Det er lidt forskelligt på forskellige fødesteder, men en førstegangsfødende med normal fødsel bliver oftest udskrevet efter et til to døgn. En normal flergangsfødende tager som regel hjem efter et par timer. Indlæggelsen varer længere efter kejsersnit, eller hvis mor eller barn trænger til ekstra pleje. Alle har ret til at få besøg af sundhedsplejersken i barnets første leveår. Der er dog stor forskel på, hvor mange besøg kommunerne tilbyder.

Barselsorlov

Mor har ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter. Far har ret til 2 ugers fædreorlov, medens mor har barselsorlov. Efter de 14 uger har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov hver. De kan dog kun få dagpenge i 32 uger til sammen. Dette er hovedreglerne, men der kan være forskellige overenskomstforhold og individuelle aftaler.

 

Hvor meget skal du være med i forløbet?

Det er det de vordende forældre, der helt og holdent bestemmer. Bedsteforældrene har ikke automatisk ret til at være med. Hverken til scanninger, andre undersøgelser eller fødsel. Sygehuspersonalet har ikke lov til at udlevere nogen form for oplysninger, så du kan ikke ringe og få noget at vide om undersøgelsesresultater. Faktisk kan du heller ikke ringe til fødegangen og få oplysninger om, hvordan fødslen går, når det kommer så vidt.

Det kan være svært at acceptere, for ens børn er jo ens børn, også når de selv bliver forældre. Men sådan er det. Så glæd dig, hvis de unge inviterer dig til at deltage – det er slet ikke nogen selvfølge, og ikke noget du har krav på.