Om sundhed og sygdom
Hvis du venter et barnebarn, vil du sikkert gerne følge lidt med i graviditeten: Om det nu går godt og om mor og baby trives som de skal. Så er der en artikel her om de undersøgelser og kontroller, man foretager i graviditeten nu.
Alle børn slår sig af og til – her er også en artikel om førstehjælp.

Børn med syge forældre

Forældre skal passe på deres børn. Det er simpelthen er grundvilkår ved det at være barn – børn tager det for givet, og det bør de også kunne. Men hvad nu, hvis forælderen er syg, og måske ikke engang magter at tage sig af sig selv?

 

Fysisk sygdom

Hvis en forælder er syg allerede når barnet bliver født, måske har en kronisk sygdom eller et handikap, er det noget barnet vokser op med og kender lige fra starten. Det er en livsbetingelse for familien og barnet, og bliver på en måde bliver naturligt for barnet. Hvis sygdommen udvikler sig, så forælderen bliver stadig dårligere, vil barnet og resten af familien opleve dette som et tab. Et tab, der kræver omstilling, og indebærer risiko for sorg og skuffelser. Far kan måske ikke mere lege den leg, de plejede at lege sammen, eller mor er for syg til at familien kan komme af sted på den planlagte ferie.

Ved alvorlig sygdom, der truer livet, er der uro og ængstelse i familien, og det vil selv helt små børn fornemme. Alle kan mærke, at fremtiden er usikker. De voksne vil måske helst ikke snakke om tingene, og håber at de kan beskytte deres børn mod bekymringer. Det kan bare ikke lade sig gøre. Børn er enormt følsomme, når det gælder deres forældres sindstilstand, og de vil hurtigt kunne sanse, at noget er galt. Og hvis der ikke bliver snakket om det, kan de forestille sig noget, der er meget værre end virkeligheden. Så bliver de bange og utrygge, for forældrene er jo deres livsgrundlag og faste holdepunkt i livet. Børnene bliver bange for at forælderen skal dø, bliver kede af det, når forælderen har det dårligt, føler måske skyld, fordi de ikke kan hjælpe. Små børn har ikke ord, der kan beskrive hvad de føler, så deres uro viser sig i deres adfærd og deres lege.

 

Hvad kan du gøre?

Selv spædbørn kan mærke, at der er noget galt, og de reagerer, hvis forældrene er anspændte og urolige. Det kan vise sig ved at barnet også bliver uroligt, græder meget, ikke vil spise og sover afbrudt. Så er det vigtigt at det lille barn mærker tryghed, varme og omsorg. Du kan hjælpe – hold barnet tæt indtil dig og snak blidt til det.

Småbørn er i fuld gang med at fatte den verden, de oplever omkring sig. De kan blive meget konkrete og vil have en forklaring på, hvordan tingene er blevet som de er. De har lært at de kan påvirke verden, men har måske endnu ikke forstået at der også er ting, de ikke har indflydelse på, og som mor og far eller andre heller ikke kan gøre noget ved. Hvis nogen i familien bliver syg, kan de tro at det er deres skyld; fordi de gjorde et eller andet de godt vidste var forkert, for eksempel. Et barn i denne alder hjælper du bedst ved at give det en forklaring, det kan forstå – selv om det kan være vanskeligt for barnet at acceptere, at sådan noget som sygdom bare er noget der sker.

Lidt større børn har også brug for forklaringer. Det er ikke sikkert at de beder om dem, og du må føle dig lidt frem med hensyn til, hvor meget og hvornår. De kan også begynde at skaffe sig information selv, og det er ikke altid, de finder den rigtige. De begynder også at sammenligne deres egen familie med andre familier, og det bliver mere og mere vigtigt at være ligesom de andre. De vil at forældrene går til forældremøde, er med ved fodboldkampen lørdag eftermiddag og holder samme slags børnefødselsdage som kammeraternes forældre. Måske synes de at det er flovt at tage nogen med hjem, hvis der er en syg forælder derhjemme.

Større børn har brug for at frigøre sig fra familien som en overgang til at blive voksen. Men det kan være svært, hvis der er en syg forælder hjemme. Den unge vil måske gerne skåne forælderen, undgår de konflikter der vel er en ret naturlig ting mellem forældre og teenagebørn, fortæller ikke om sine egne problemer, overtager det praktiske derhjemme i en grad, så der ikke bliver tid til at være ung. Eller det modsatte: Fjerner sig helt fra familien.

 

Psykisk sygdom

En forælder med fysisk sygdom kan oftest stadig være en voksen i forhold til sine børn. Men det er måske ikke tilfældet, hvis forælderen er psykisk syg. Det kan blive umuligt at klare de praktiske ting i hjemmet, der er måske ikke mad eller rent tøj, der bliver måske ikke gjort rent. Selv små børn må finde ud af at få noget at spise. Forælderen kan være ude af stand til at tage sin forældrerolle på sig og være en person, som barnet altid kan regne med. Der er ingen der skaber trygge rammer for barnet, opdrager det og sætter grænser. I værste fald bliver barnet måske truet, slået eller misbrugt.

En opvækst under den slags forhold skaber selvfølgelig stor utryghed og ængstelse. Barnet føler sig anderledes end andre børn. Barnet kan være bange for en psykisk syg forælder, men kan også være bange for at miste forælderen – for hvem er der så? Skolen bliver ikke passet, når der ikke er opbakning hjemmefra, eller ro i sindet til at koncentrere sig om hjemmearbejde.

Det kan være vanskeligt at snakke om psykisk sygdom. Du lader måske helst være, for at skåne barnet. Men det gør du ikke, for barnet ved jo godt, at der er noget galt, og har brug for og krav på en forklaring – ellers kan barnet tro at det er skyld i den voksnes tilstand. Psykisk syge voksne kan sige forfærdelige ting til deres børn, også bebrejdelser. Barnet har krav på at vide, at det er den voksne, der ikke er til at regne med. Det har også krav på at slippe for ansvar for den voksnes tilstand og dagligdag. Og det har krav på en voksen, det kan stole på, regne med i tykt og tyndt og finde støtte hos.

Skal syge børn have febernedsættende medicin?

Du kender det: Man ligger under dynen og har ondt i hovedet, ondt i musklerne, ingen appetit. Snottet, måske. Skiftesvis fryser og sveder, og temperaturen er 39 grader. Det er typiske influenzasymptomer. Hvad gør man så?

Ja, enten står man det bare igennem, eller også prøver man på at dulme symptomerne med noget der tager ømheden og sætter feberen ned. Det virker som regel ret godt, hvad enten det er Pinex, Kodimagnyl eller gigtmedicin. Men er det egentlig sundt at gøre det? Feber i sig selv er jo ikke farligt, med mindre den bliver meget høj, og den er faktisk et led i kroppens forsvar mod infektionen. Der er forskning der tyder på, at det tager længere tid at blive rask, hvis man kunstigt sætter temperaturen ned. I forsøg med influenzasmittede dyr er der endda flere der dør, hvis de får febernedsættende medicin.

Så hvis barnet kun har feber, er der ingen grund til at behandle det. Har det ondt, er det vigtigt at finde ud af hvorfor. Og så er det vigtigt, det får nok at drikke, og at man kan få kontakt med barnet. Hvis det vil snakke, smile og lege lidt, er er næppe fare på færde.

Jeg kan faktisk huske, at en professor i børnesygdomme for rigtigt mange år siden sagde, at det farligste for syge børn var bedstemødre! De pakkede de syge små alt for meget ind, og så blev feberen så høj at børnene fik feberkramper. Hvis barnet sveder, er det fordi kroppen prøver at komme af med varmen. Så skal dynen af og barnet skal have noget koldt at drikke.

Børns livsstil sætter spor hele livet

Sunde børn er slanke børn, men hvert femte barn i Danmark vejer for meget. En lille buttet baby er sød, men småbørn skal ikke være tykke. Et tykt barn bliver oftest en tyk voksen, der har større risiko for sukkersyge, blodprop, højt blodtryk og nogle slags kræft, end de slanke. Alt i alt bliver livet så kortere, end det kunne være blevet.

Og det kan måske være det samme om man bliver 70 eller 85, hvis bare man har haft et godt liv. Men det er ikke bare livslængden, men også livskvaliteten, det går ud over. Overvægt og fedme betyder ofte flere år med sygdom, inden man dør. Knæ og hofter bliver belastede af vægten og gør ondt. Blodprop og hjerneblødning kan give lammelser og ødelægge taleevnen. Dårligt blodomløb som følge af sukkersyge kan betyde, at man ikke længere kan gå. Risikoen for kræft i livmoder, bryst og tyktarm stiger.

Jeg sad en gang i et fly ved siden af en ung, overvægtig mor med sin cirka et år gamle datter på skødet. Hun sad og bladede i flykataloget, det der altid ligger i lommen på stoleryggen foran. Hun bladede forbi artikler om shopping i Shanghai og spa i Frankrig, interviews med businessbosser og information om flytyper. Sidst i bladet var der sider med ting, der kunne købes i flyet: Hun bladede forbi billeder af kosmetik, ure, silketørklæder og en enkelt lego-ting.

Så kom hun til siden med slik og chokolade! Og så stoppede hun op. Pegede på hvert enkelt billede og sagde til barnet: Se her! Og her! De søde sager blev virkelig udpeget og beundret. Datteren kunne ikke undgå at lære, at her var der tale om noget, der i bogstaveligste forstand var værd at bide mærke i. Slik – det var noget særligt. Det er en del år siden, så barnet er nok efterhånden blevet teenager. Gad vide, om hun ikke også er blevet overvægtig? Mon hun selv synes det er godt? 

Det er de voksnes ansvar at lære børn en god livsstil. Eller rettere: Børn har naturligt en god livsstil, som de voksne skal bakke op om. Børn kan lide at bevæge sig og skal have lov til at løbe, hoppe og klatre. Ud af klapvognen og gå selv, f.eks. Du som passer barnet synes måske at det er mere besværligt – men du gør barnet en tjeneste. Større børn kan være sværere at få til at røre sig, men der er gode råd at hente i bogen Børn og motion af Bente Klarlund Pedersen. Og her på Sundhedsguiden er der gode råd om kost til overvægtige børn, og til børn der risikerer at blive det. Husk, at du bidrager til at give barnet et godt liv ved at hjælpe det med at holde vægten. Og det er dig, der skal gøre det i tide!

Graviditet og fødsel

Nej stop nu, graviditet og fødsel må vel være det samme som det altid har været? Det er der vel ingen grund til at fortælle bedsteforældre noget om – de har jo selv prøvet det en gang.

Og de store, vigtige linier er da også de samme. At der vokser et lille menneske inde i maven, der optager ens tanker hver eneste dag fra den dag, man ved det er der. Angsten for at det ikke er raskt, at noget skal gå galt. Forventningerne og længslen efter snart at få lov til at holde det i sine arme. Og den måde livet og en selv bliver vendt op og ned på, når barnet endelig er født, og som ingen kan forberede en på.

 

Men der er omstændigheder ved graviditet og fødsel, der er anderledes end for 30 år siden.

 

Graviditetstest

Laver man selv på urin hjemme i badeværelset, og testen køber man på apoteket. Testen er meget følsom, og bliver positiv næsten inden man har fået en mistanke om at man er gravid. På sygehuset kan testen også laves på en blodprøve.

Man tæller graviditetsuger fra første dag i sidste menstruation, så når kvindens menstruation udebliver, er hun altså 4 uger henne.

 

Er fosteret sundt og raskt?

For 30 år siden kunne man lytte efter fosterets hjertelyd, og på ultralydscanning kunne man se om der var en eller to i maven. Man kunne også se, om fosteret lå med hovedet opad eller nedad. Meget mere kunne man ikke.

Nu bliver alle gravide tilbudt undersøgelser af fosteret i form af en såkaldt risikovurdering i ca. 12. graviditetsuge og en misdannelsesscanning i ca. 20. uge, og nogle får taget en prøve af moderkagen eller fostervandet.

 

Undersøgelsen i 12. uge består af en blodprøve fra moren og en ultralydscanning. Blodprøven kaldes en doubletest, og i den måler man indholdet af to stoffer i kvindens blod. Ved ultralydscanningen måler man fosterets nakkefold, som er en ophobning af væske i nakken som fostre har på dette tidspunkt i graviditeten. Den har en bestemt tykkelse hos raske fostre. Ud fra blodprøven, tykkelsen på nakkefolden og kvindens alder kan man vurdere risikoen for, at fosteret ikke har normale arveanlæg. Man får svaret som f.eks. “en ud af 400”. Det betyder, at med netop de prøveresultater, som kvinden har, vil 399 fostre være raske og 1 have en unormale kromosomer, oftest Down´s syndrom (være mongol). Man får altså ikke et sikkert svar, kun en risiko, en sandsynlighed. Hvis man vil være 100% sikker, må man tage en prøve af moderkagen eller fostervandet og undersøge kromosomerne direkte.

Der er mere information i pjecen Risikovurdering og fosterdiagnostik på Sundhed.dk.

Scanningen i uge 20 er en undersøgelse for misdannelser. Man kan se fosterets hjerte, hjerne, lillehjerne, mavesæk, nyrer, blære, arme, ben, fingre, tæer med mere. Man kan også se hvilket køn barnet har.

 

Hvis fosteret er sygt

Hvis fosteret er sygt allerede fra starten, går graviditeten oftest i stå og bliver til en abort. De fleste ufrivillige aborter skyldes faktisk, at fosteret ikke er levedygtigt. Ved de tidlige ufrivillige aborter kan det ikke lade sig gøre af finde ud af, hvad der er i vejen med fosteret, og der er i øvrigt heller ikke noget man selv eller lægen kan gøre for at forhindre dem.

Hvis det viser sig senere i graviditeten, at fosteret ikke har det godt, kan der være flere muligheder. Nogle sygdomme kan man behandle, medens fosteret stadig ligger i livmoderen. Hvis fosteret er levedygtigt, fremskynder man måske fødslen for at kunne behandle barnet.

Af og til finder man en sygdom, der er så alvorlig, at barnet ikke kan overleve, eller vil blive meget sygt og ikke have mulighed for at kunne blive raskt. Så kan forældrene søge om at få en abort. Det er en meget svær beslutning at afslutte en graviditet, der måske er nået halvvejs til fødslen, og det kræver omhyggelig rådgivning. Ved en sen abort kan man ikke lave en udskrabning eller kejsersnit, så kvinden skal selv føde fosteret.

 

Graviditetsundersøgelser hos læge og jordemor

Det varierer fra kommune til kommune, hvor mange graviditetskontroller der er tilbud om. Det er heller ikke alle steder, de gravide får tilbud om fødselsforberedelse. Der er en skam, for gravide, der har deltaget i fødselsforberedelse, har brug for mindre smertestillende under fødslen. De føler sig tilsyneladende også tryggere ved hvad der er ved at ske, når fødslen går i gang – i hvert fald tør de blive hjemme længere, når de får veer, end kvinder, der ikke har gået til fødselsforberedelse.

 

Hvor længe er man gravid?

Før talte man graviditeten i måneder, nu er det uger. En graviditet varer i gennemsnit 40 uger, men børn født fra uge 37 til 42 er født til tiden. En del fødsler bliver sat i gang, fordi fødselslægerne skønner at det er bedst for mor eller barn. Det kan f.eks. blive nødvendigt, hvis moren har svangerskabsforgiftning eller en anden sygdom, der påvirker graviditeten og måske betyder, at moderkagen ikke fungerer så godt længere. Kvinder, der venter tvillinger, får også oftest fødslen sat i gang et par uger før tiden.

 

Fødsel eller kejsersnit?

Hvor man for 30 år siden kun fik kejsersnit, hvis det var nødvendigt for at beskytte mor eller barn, kan kvinden nu selv vælge, om hun vil føde selv eller have et planlagt kejsersnit. Nogle er bange for at føde, og vælger kejsersnit af den grund. Andre har haft en meget dårlig oplevelse ved første fødsel, og vælger derfor kejsersnit næste gang.

De selvvalgte kejsersnit bliver foretaget så tæt på den naturlige termin som muligt, da det er det bedste for barnet. Jo tidligere barnet kommer til verden, desto større er risikoen for at det får problemer med vejrtrækningen efter fødslen.

Hvad er så det bedste – fødsel eller planlagt kejsersnit? Ja, for kvinden gælder det, at hun ved et kejsersnit har mindre risiko for skader på væv og muskler omkring skeden og endetarmen. Til gengæld får hun et ar i livmoderen, der altid vil være et svagt sted, der i værste fald kan revne ved en senere graviditet. Der kan komme komplikationer ved operationen, og de kan være generende, men er sjældent alvorlige. Arret på maven sidder på tværs lige over kønshårene. Det bliver ca. 10 cm langt og syner ikke af så meget, men arvævet er strammere end det normale væv og vil ofte trække hud og underhud ind, så der bliver en delle over arret.

For barnet er det kun en fordel at blive født ved planlagt kejsersnit, hvis det er meget sart, ligger forkert, eller er for stort til at kunne komme ud den naturlige vej. Ellers er risikoen større ved planlagt kejsersnit end ved en fødsel. Udover vejrtrækningsproblemer synes der også at være en lidt større risiko for sukkersyge i barnealderen.

Fødeafdelingen på Roskilde Sygehus har en god oversigt over fordele og ulemper ved kejsersnit. Gå ind på linket og rul ned til Kejsersnit eller vaginal fødsel.

 

Hvornår er fødslen i gang?

Særlig første gang er de fleste i tvivl. I virkeligheden er det jo ikke som på film, hvor kvinden pludselig og uden varsel falder stønnende ind over køkkenbordet med veer. Det begynder som bekendt langt mere stille. Er det nu, eller er det bare kraftige plukkeveer? Skal man tage af sted til fødeafdelingen, eller hvad? Det er jo ikke sjovt at komme for tidligt og få at vide at der stort set ikke er sket noget endnu.

Fødeafdelingen på Skejby har en god infoside om hvad man skal lægge mærke til, hvis man tror at fødslen er i gang.

 

Smertelindring

Det er jo ikke til at komme udenom, at det gør ondt at føde. Især for en førstegangsfødende kan det være en skræmmende oplevelse, at det gør SÅ ondt, og at kroppen i den grad tager over og kører det hele, selv om man har øvet på sin vejrtrækning…  Smerten bliver værre, hvis den fødende er bange, så det er meget vigtigt at hun føler sig tryg og i trygge hænder. Mange kvinder føder uden nogen form for smertebehandling. Hvis man ønsker det, er der mange forskellige former for smertelindring. Tidligere brugte man en del morfin, men det kan påvirke barnets vejrtrækning efter fødslen, så hvis det skal bruges, skal et være meget tidligt under fødslen. Omkring hver femte fødende får en epidural, altså en rygmarvsbedøvelse, som er den form for smertelindring, der fjerner flest smerter. Du kan læse om de forskellige former for lindring af fødselssmerter på Rigshospitalets hjemmeside.

 

Efter fødslen

De tider, hvor man lå på barselsgangen i en uge efter fødslen og fik det hele serveret (inkl. babyen til amning hver 4. time!) er forbi! Det er lidt forskelligt på forskellige fødesteder, men en førstegangsfødende med normal fødsel bliver oftest udskrevet efter et til to døgn. En normal flergangsfødende tager som regel hjem efter et par timer. Indlæggelsen varer længere efter kejsersnit, eller hvis mor eller barn trænger til ekstra pleje. Alle har ret til at få besøg af sundhedsplejersken i barnets første leveår. Der er dog stor forskel på, hvor mange besøg kommunerne tilbyder.

 

Barselsorlov

Mor har ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter. Far har ret til 2 ugers fædreorlov, medens mor har barselsorlov. Efter de 14 uger har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov hver. De kan dog kun få dagpenge i 32 uger til sammen. Dette er hovedreglerne, men der kan være forskellige overenskomstforhold og individuelle aftaler.

 

Hvor meget skal du være med i forløbet?

Det er det de vordende forældre, der helt og holdent bestemmer. Bedsteforældrene har ikke automatisk ret til at være med. Hverken til scanninger, andre undersøgelser eller fødsel. Sygehuspersonalet har ikke lov til at udlevere nogen form for oplysninger, så du kan ikke ringe og få noget at vide om undersøgelsesresultater. Faktisk kan du heller ikke ringe til fødegangen og få oplysninger om, hvordan fødslen går, når det kommer så vidt.

Det kan være svært at acceptere, for ens børn er jo ens børn, også når de selv bliver forældre. Men sådan er det. Så glæd dig, hvis de unge inviterer dig til at deltage – det er slet ikke nogen selvfølge, og ikke noget du har krav på.

{jcomments on}

Førstehjælp til børn

 

“Små sår og fattige venner skal man ikke negligere” sagde min mormor. Så her er der lidt om sår og andre skader. De fattige venner finder du sikkert selv ud af at gøre noget for!

SårSår på barneknæ

Renses med rigeligt lunkent vand, f.eks. med håndbruseren. Brug kun sæbe, hvis det er nødvendigt for at fjerne snavs omkring såret. Brug ikke jod, sprit, klorhexidin, “tøsejod”, brintoverilte eller andre desinfektionsmidler, de ødelægger de celler i såret, som er kroppens naturlige forsvar mod betændelse. Hvis der er fremmedlegemer i såret som du ikke kan få væk, som grus eller asfalt, bør du kontakte læge. Overfladiske sår heler bedst uden forbinding, men det kan være en rar fornemmelse med noget, der dækker og beskytter lidt. Og et flot plaster virker rigtig godt mod smerter hos børn (og en del voksne).

Hvis det svier at rense såret med vand, kan du lave saltvand at skylle med. Brug to teskefulde salt til en liter lunkent vand. Det behøver ikke at være sterilt eller kogt vand, hanevand duer fint. Sådan en blanding har samme saltindhold som kroppen; derfor svier det ikke.

At det dunker i et sår er udtryk for, at der er kraftig blodcirkulation på stedet. Det skal der være for at reparere skaden, så det er i orden.

Stivkrampevaccination kan være aktuel, hvis der er jord i såret. Efter den sidste børnevaccination i 5-årsalderen er man dækket i 10 år, men herefter bør man vaccineres igen.

 

Betændelse i sår

Der vil altid være lidt rødme omkring et sår som følge af den øgede blodcirkulation, men hvis der er udbredt rødme og hævelse og måske gulligt snask i såret, kan der være betændelse i det. Et andet tegn på betændelse er, at såret ikke vil hele. Hold det i første omgang rent med rigeligt lunkent vand (gerne saltvand) to gange om dagen. Så bør det blive pænere i løbet af et par dage. Brug ikke penicillinsalve, med mindre lægen har anbefalet det. Gå til læge, hvis barnet får feber eller får mere ondt.

 

Snitsår

Hvis snitsår sidder i nærheden af led, f.eks. over knoerne, kan en sene være beskadiget. Sådan et sår skal ses af læge, selv om det ikke er ret dybt. Ellers kan du selv behandle mindre snitsår, der ikke er dybere end 1/2 cm.

 

Sår i ansigtet

Det skal naturligvis hele så pænt som muligt, så ved mindste tvivl bør det ses af en læge. Det skal være inden for de første 6 timer efter skaden, ellers kan man ikke sy såret pga risikoen for betændelse.

Sår i ansigtet og hovedbunden bløder mere and andre steder på kroppen.

 

Hvis det bløder

Du kan få blødning til at stoppe hurtigere ved at trykke fingeren mod såret i et par minutter. Hold evt. et rent stykke gaze imellem (vat hænger fast). Hvis blødningen er meget kraftig, lys og pulserende, må du blive ved med at presse mod såret, indtil I er på skadestuen.

 

Forbrændinger

Hold det skoldede sted under hanen eller i en balje med vand, der ikke behøver at være iskoldt, kun stuetempereret. Tid: Ca. 10 – 15 minutter.

1. grads forbrænding giver rødme og svie, men ikke blærer eller sår. Svien kan lindres med Aloe Vera gel eller creme eller lokalbedøvende creme fra apoteket. Forbinding er ikke nødvendig, og huden heler fint uden ar.

2. grads forbrænding giver blærer, som efterhånden går i stykker og danner en hel del væske. Her er skaden gået dybere i vævet, og med mindre blæren er lille bitte, bør du kontakte læge. Heler uden ar, hvis der ikke går betændelse i såret.

Ved 3. grads forbrænding er huden helt ødelagt og kan ikke hele – gå altid til læge.

 

Forstuvninger

I et led støder to eller tre knogler op mod hinanden. Hvor de mødes, er fladerne dækket af glat brusk, og der er lidt væske i leddet, der fungerer som smørelse. Omkring leddet er der en kapsel og ledbånd, der holder knogleenderne på plads i forhold til hinanden. Ved en kraftig drejning eller vinkling i leddet kan kapsel og ledbånd blive overstrakt eller gå mere eller mindre i stykker – det er en forstuvning. Et forstuvet led gør ondt og hæver, men ikke voldsomt. Leddets stilling vil være normal. Der vil oftest ikke være blodudtrædninger omkring leddet, og barnet vil kunne belaste det forsigtigt, dvs. stå på benet, hvis det er der, skaden er. Til forskel gør et knoglebrud så ondt, at belastning ikke er mulig.

En forstuvning behandles ved at holde leddet i ro og begrænse hævelse. Lige når skaden er sket er det godt at lægge is på. En pose dybfrosne ærter er godt til formålet – læg et viskestykke mellem posen og huden, så huden ikke får kuldeskader. Det skadede led bør hvile hævet, og efterhånden få en støttende og stabiliserende forbinding med elastikbind.

 

SolskoldningBørn på stranden

Sol er dejligt! Det er sundt for humøret, og kroppen danner D-vitamin i sol. Så selvfølgelig skal børnene være ude i solen. Det er ikke farligt at blive solbrun, det er hudens naturlige reaktion på sollys. Men det er skadeligt for huden at blive skoldet undervejs, og det er den, hvis den bliver rød og øm. Hvis huden bliver skoldet, øger det risikoen for modermærkekræft, men også for rynker og slap hud senere i livet. Derfor er det meget vigtigt at forebygge solskoldning. Brug solcreme med mindst faktor 15. Ved middelhavet er solen stærkere, og du skal meget højere op i solfaktor. Gå ind i skyggen midt på dagen. Husk at løst vævet tøj godt kan slippe sol igennem, og husk at små børn og andre med knap så meget hår bør have hat på.

Hvis skaden alligevel sker, og huden er blevet rød og svier, kan du lindre lidt med Aloe Vera-gel, lokalbedøvende gel eller evt. 1% hydrokortisoncreme, som fås i håndkøb. Og så må skoldet hud ikke få sol igen, før den er helet fuldstændig op.

Brandmænd

Det er surt, men der bliver tilsyneladende flere og flere brandmænd i vores badevand. De er ikke noget hyggeligt bekendtskab – det gør ondt at blive berørt af en af deres lange tråde! Og er der en tråd, kan der nemt være flere, så det er en god idé at flytte sig væk fra hvor man blev brændt. Det kan lindre lidt at skylle med havvand eller duppe eddike på, men andre kure er der ikke. Tis har ingen virkning! Der er kommet en solcreme, der skulle kunne beskytte mod brandmænd – jeg ved ikke hvor effektiv, den er.

 

Buler

En bule kommer efter et slag mod huden et sted, hvor der ligger knogle lige under. Derfor ser man oftest buler i hovedet og på skinnebenene. Det er en hævelse, der består af en samling af blod og vævsvæske. Læg noget koldt på så hurtigt som muligt, så bliver den ikke så stor. Du skal aldrig forsøge at prikke hul på den.

 

Noget i den gale hals

Hvis barnet er lille, holder du det op-og-ned, evt. ved at lægge det over skulderen. Det vigtige er, at barnets hoved og overkrop vender nedad. Så trykker du barnets brystkasse sammen, eller giver det nogle slag mellem skulderbladene med flad hånd. Et større barn lægges i samme stilling, f.eks. på et bord med hoved og overkrop hængende ud over kanten. Bank det mellem skulderbladene med flad hånd.

 

Fremmedlegemer

Små børn putter af og til ting ind i kroppens åbninger. Pludselig er en perle blevet væk, og måske er den i næsen eller øret. Hvis fremmedlegemet bliver siddende, vil det irritere slimhinden og give hævelse og betændelse. Hvis det ikke er helt let at fjerne fremmedlegemet, bør du ikke prøve at gøre det selv – tag til læge.

 

Insektstik

Insektstik er kun farlige, hvis man er allergisk, eller hvis man bliver stukket i munden af en hveps eller bi. Ellers er der ingen grund til at opsøge læge. Hvis der er en brod tilbage, kan du skrabe den væk med neglen. En skovflåt rykkes af med pincet – hvis hovedet ikke følger med, falder det af af sig selv senere. Der vil nok komme som et lille myggestik på stedet. Det er helt ufarligt. Men hvis der kommer en større rød plamage omkring bidstedet nogle dage senere, skal du gå til læge.

Insektstik, der klør, kan behandles med lidt hydrokortisoncreme, der fås i håndkøb på apoteket.

{jcomments on}

Mere astma hos børn af stressede forældre

Hvis en gravid kvinde ryger, stiger risikoen for at hendes barn får astma. Men faktisk stiger et barns risiko for astma lige så meget, hvis forældrene er stressede. Tendensen til at udvikle astma afhænger af arv og miljø, ligesom de fleste sygdomme. Der er flere og flere børn, der lider af astma – i England er det et barn ud af fem. Et forskerhold fulgte 2500 amerikanske børn igennem flere år, fik forældrene til at udfylde spørgeskemaer om bl.a. stress. De undersøgte også, om børnene var blevet udsat for røg som fostre, og om de boede i et område med meget trafikos. Børnenes eget stressniveau havde ingen betydning, og fattigdom heller ikke. Men hvis forældrene oplevede deres hverdag som uoverkommelig, ukontrollabel og uforudsigelig, øgede det børnenes risiko for at udvikle astma.