Hej Verden!

Velkommen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Ret eller slet det og begynd derefter at skrive!

Børnebørn er ingen selvfølge

Måske har du ikke selv børn, måske vil dine børn ikke være forældre. Nogle har børnebørn, men har ikke så meget kontakt med dem. De synes måske at rollen som bedsteforældre ikke siger dem noget, og vil helst være fri. Man kan i øvrigt også blive stresset af at skulle være den perfekte bedste!

Hvis børnebørnene bor langt væk, kan det blive en udfordring bare at lære dem at kende. Andre kan simpelthen ikke sammen, og kontakten stopper helt, som beskrevet i denne svenske artikel. Relationerne kan være så svære at håndtere, at det bliver lettest at bare holde sig væk. Jeg tror ikke at nogen inderst inde synes at det er lykken, og der findes faktisk hjælp at hente, hvis man ønsker det.

Av, jeg slog mig!

 

Det er sommer, tid til ferie, tid til at lave en million ting ude og inde. Tid til at være ude i solen, spille bold, klatre i træer, lave bål om aftenen. Det kan ikke undgås at nogle kommer galt afsted en gang imellem: falder og slå hul på knæet, bliver stukket af et eller andet… Se her, hvordan du behandler børnenes småskader.

 

Camillas historie

Camilla skriver om sin burmesiske bedstefar, frihedskæmperen James Kyaw Hoe.

 

Maya la, Sayah?  God dag, bedstefar!
Havnen i Sydney. Mandalay, Blue Mountains, Bondy Beach år 1979. Den første gang jeg mødte den Burmesiske Stjerne. Min bedstefar James – Jimmy. En lille energisk, brun mand med et stort smil.

Jeg var tre år gammel og havde taget den lange, dyre rejse fra Århus via Frankfurt, Amsterdam og Singapore til Sydney. I min burmesisk-australske familie fik jeg hurtigt tilnavnet “Camilla der altid græder”.

Efter dette meget betydningsfulde møde med mine rødder, mine burmesiske bedsteforældre, mine mange tanter og onkler, var jeg meget sikker på, at jeg ville vende tilbage en dag. Og jo før, desto bedre.

Latteren i familien, bedstemor ved klaveret, min yngste onkel Sydney på guitar, medens pigerne sang gospel – det var en helt ny verden for mig.

Og så var der en anden meget venlig mand. Også en onkel. Han lignede en kloning af min far. Så det var endnu en James. Og han var katolsk præst! Meget forvirrende for en tre år gammel dansk-burmesisk pige i Sydney. Ovenikøbet hed min 11-årige dansk-burmesiske bror også James.

Og sådan blev det ved…Vi havde alle samme efternavn, så dette var klanen James Kyaw Hoe. Tre stykker: Min bedstefar, min onkel, min bror.

I dag, den 3. september 2011, har jeg sagt Bon Voyage til min elskede bedstefar Jimmy Kyaw Hoe. Han forlod os i Sydney for nogle måneder siden.

Den Burmesiske Stjerne – min bedstefar Jimmy Kyaw Hoe, født 10. februar 1917 i Rangoon, Burma – det største militærdiktatur i denne moderne demokratiske verden.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bedstefars liv. Bedstefar og bedstemor var gift i 68 år. Fra den første dag af deres ægteskab og til min bedstefars død var deres liv sammen og deres kærlighed til hinanden sat på prøve.

Bedstefars mor var burmesisk buddhist, og hans far var burmesisk katolik. Det gav ham et åbent sind, der gjorde ham i stand til at klare de største krige. Og det måtte han gøre. Da lyden at deres bryllupsklokker tonede væk, blev den erstattet af lyden af sirener og artilleri, da japanerne rykkede frem nord for Burma og angreb byen Maymyo. På rejse gennem Indien og under krigen oplevede de sult, sygdom, forladthed og død.

Bedstefar elskede sine 7 overlevende børn, hver og en af dem var en særlig gave for ham. Når familien samlede deltog han sjældent aktivt i snakken. Han plejede at sidde tavs og nyde samværet med sine børn, børnebørn og de danske oldebørn.

En god soldat er øvet i at gøre sin pligt, adlyde ordre, offervilje og ubrydelig loyalitet. Min bedstefar havde det hele.

Fra soldat til krigshelt

camillas bedstefarBedstefar var soldat hele sit liv. Da han gik i gymnasiet var han allerede i Den Britiske Hær. Da min far, nu dansk statsborger, var 7 år var han allerede paa Det Britiske Universitetet i Rangoon.

Min bedstefar Jimmy…Hans fremragende indsats under anden Verdenskrig blev anerkendt med det britiske Victoria-kors som én af de Engelske 2. Verdenskrigs Helte. Kun på hans dødsdag har jeg set hans medaljer. De var aldrig fremme når familien var samlet.

Kort tid efter at Burma blev selvstændigt i 1948 gik bedstefar med i den burmesiske hær og skiftede sit engelske navn til et tilsvarende burmesisk. Vores bedstefar elskede sit land, og sammen med mange andre har han betalt en høj pris under militærjuntaen pga sin 200 % patriotisme og loyalitet med det burmesiske folk. Fængslet af juntaen i 10 år, fik vi ham endelig ud i 1972.

Senere i livet indså bedstefar, at han ikke længere tjente under sin hærchef. Den sidste del af hans livsrejse beskrives rammende i en ballade, der ofte blev sunget i kasernerne, og som blev særligt populær efter at general MacArthur citerede den 1952: “Old soldiers never die. They just fade away”.

Klokken 10 i morges, den 3. september 2011, gjorde bedstefar det, han var trænet til. Han flygtede. Jeg stod på Champs Elysées, Paris, Frankrig, og så på triumfbuen. Så fik jeg samtaler fra onkel Fiji, onkel Sydney og mine forældre i Danmark.

Bedstefar, jeg er ked af, at jeg ikke kunne komme forbi denne gang. Jeg fandt en stor sten til dit mindesmærke: Triumfbuen i Paris. Den største sten jeg kunne finde skal markere din vedvarende kamp for et frit og forenet Burma.
I aften er der tordenvejr i Paris. Men din sten er der, og din familie vil fortsætte i din ånd.

Jeg ved, at du ønskede, at jeg skulle gifte mig med en mand fra London. Men det var for kedeligt, så jeg stak af med en fransk slagter, der også laver vin og ost. Han hedder Monsieur Charly François Maillet. Kald ham bare Charly. Jeg er så glad for at du kunne se vores bryllup, taler og blleder på YouTube. Vi vil mødes en gang.

Bedstefar Major Jimmy Kyaw Hoe gled stille ud ad døren og forlod os for at stå foran perleporten i fuld uniform: “Major Kyaw Hoe til tjeneste, SIR!”

Han er nu genforenet med alle sine kære, og kan gøre det, han holdt mest af: Danse, have gæster og holde fest. Bedstemor kommer snart. Jeg tager på besøg for at sige farvel om et par måneder. Hun er stadig i din lille Village i Sydney.

Vi vil huske ham når solen står op og når den går ned.

Din familie fra Burma, Danmark, Australien, England, Frankrig og USA.

CARPE DIEM 4EVER GRANDPA

Olgas historie

Olga er fra Polen, men har studeret i Danmark i de seneste tre år. Hun har sendt mig denne historie om sine polske bedsteforældre. Olga er 25 år.

 

Mine bedsteforældre var de, der gjorde min barndom speciel og magisk. Den tid vi var sammen, den kærlighed og omsorg de gav mig, skabte et vigtigt grundlag for mine interesser, min selvtillid og mit voksenliv.

Mine bedsteforældre har altid været der for mig  som en vigtig forbindelse mellem de gamle dage og nuet. Det er dem, der har fortalt om familiens historie og ført familietraditionerne videre.

I Polen er familien midtpunktet i samfundsstrukturen. Multigenerationsfamilien er en naturlig måde at være sammen på. Bedsteforældrene spiller en meget vigtig rolle i at opdrage og tage hånd om børnene. Der bor over 38 millioner mennesker i Polen, og 12 millioner er bedsteforældre – det er et aldrende samfund. Derfor hjælper bedsteforældrene forældrene med at opdrage børnene, og meget ofte også økonomisk. Modsat forældre, der har travlt med at arbejde og tænke på fremtiden, og som prøver at være et godt eksempel for deres børn og ikke vil forkæle dem for meget, kan bedsteforældre koncentrere sig om at være sammen med deres børnebørn, lege, tegne det samme hus 100 gange og fortælle historier fra deres egen barndom.  

Multigenerationsfamilien i Polen betyder at det tager længere tid, før børnene får et selvstændigt liv. Som regel flytter man først hjemmefra, når man skal giftes. Derfor er der meget stærke følelsesbånd mellem familiemedlemmerne, og man står hinanden meget nær. Børn tager sig af deres bedsteforældre, når de bliver gamle.Det er usædvanligt, at gamle placeres på plejehjem; det sker kun, hvis det er helt uundgåeligt.

Jeg bor i samme by som mine bedsteforældre. Jeg husker, hvor sjovt det var at gå hele vejen hen til dem for at besøge dem. Det var altid dagens oplevelse. Og i dag er den samme vej pludselig blevet så kort – det tager 12 minutter at gå, husblokkene langs vejen ser mindre ud, og gaderne smallere. Det eneste der er vokset med tiden er mine bedsteforældres smil, når de ser ud ad vinduet og får øje på mig. Jeg ved hvor meget de elsker mig, og hvor stolte de er af mig. Denne fornemmelse giver mig frihed til at tage beslutninger om mit liv på en klog og moden måde.

Siden jeg rejste til Danmark for at studere værdsætter jeg hvert eneste øjeblik jeg kan være sammen med dem, for jeg ved, at intet varer evigt, og intet vil give mig den tid igen, hvor jeg kan være sammen med dem. Der findes ikke en smukkere gave, noget menneske kan give en anden end hans eller hendes tid. Mine bedsteforældre gav mig masser af deres tid, hvor vi læste historier, spillede skak, kort og andre spil. De svarede på alle de dumme og irriterende spørgsmål, som kun børn kan stille, og de havde altid en trøstende favn parat, hvis jeg græd fordi jeg var væltet med cyklen.

Jeg har aldrig hørt dem klage over at jeg besluttede mig for at studere i udlandet, selv om jeg ved at de ville ønske at jeg var ved deres side. Tværtimod, min bedstemor græd af glæde, og de gik meget op at jeg skulle have god hjemmelavet mad med. Nu har jeg boet i Danmark i over 3 år, og jeg snakker med mine bedsteforældre på Skype hver dag, selv om de nu er i firserne. Hvordan kan det være at de er så moderne når det gælder teknologi – er det bare fordi de er veluddannede, eller er det fordi de elsker mig og gerne vil kunne holde kontakt med mig? Sikkert begge dele. Jeg holder så meget af dem!

Da jeg var barn, boede min lillebror og jeg i vores sommerhus i landsbyen hver sommer. Jeg husker så godt duftene derfra. Haven var fuld af blomster og frugttræer. Sikke en fantastisk tid det var! Bedstefar lavede en vippe i et stort æbletræ, og bedstemor bagte søde nudelkager med jordbær indeni. Min lillebror og jeg konstruerede store bygningsværker af grene og blade fra morgen til aften – den ene dag var det et slot, den anden et skib eller en butik. Nu forstår jeg at sætte pris på den tålmodighed, vores bedsteforældre dengang havde med vores energi.

En vinterdag kom min bedstefar hjem fra arbejde med en tyk kalender med malerier af berømte kunstnere. 365 billeder. Jeg blev så glad for den, at jeg havde den med mig i sengen om natten i en hel måned. Jeg tror det var den, der var starten på min store interesse for kunst. Men kalenderen var ikke det eneste min bedstefar bidrog med, der satte gang i mine fremtidsinteresser. Hans kærlighed til historie og rejser afspejler sig i min egen konstante søgen efter eventyr. Sammen har vi læst børnebøger, skolebøger og efterhånden bøger om historie og eventyr, og de har vist mig en ukendt verden, som jeg altid har drømt om at opleve.

Når jeg går ind ad døren til mine bedsteforældres hjem, bliver jeg altid et barn igen. Der er den samme farve på væggene som i alle år, den samme duft af bedstemors rosenparfume, den samme stemme, der spørger om jeg ikke har lyst til en bid af den kartoffeltærte, hun lige har lavet til mig, og de samme vidunderlige mennesker, der har gjort mig til den jeg er.

Med al kærlighed til mine bedsteforældre

Olga

Sociale medier

Sociale medier er netværk på internettet. Man melder sig til ved at oprette en profil, hvor man som minimum skal oplyse alder og køn og finde på et brugernavn. Det bliver ikke checket, så har du lyst til at være 20 år igen, det modsatte køn og fra en anden del af verden, har du chancen her!

pige computerNår din profil er oprettet, kan den ses af andre medlemmer af netværket, og I kan kommunikere med hinanden ved at skrive direkte på hjemmesiden. Du kan jo også bare spørge dit barnebarn, om du må kigge lidt med, næste gang hun skal ind og chatte med veninderne på nettet.

 

Facebook er det mest kendte. Her skal man ikke bare melde sig til, men også godkendes, dvs. blive”venner” med folk, inden de kan se ens profil og indlæg. Så hvis du bliver venner med dine børnebørn på Facebook, vil du typisk kunne følge med i deres daglige gøren og laden og kommunikation med vennerne. Det er meget underholdende. Men pas på med at blande dig… det er ikke sikkert barnebarnet synes det er så fedt at kammeraterne læser morfars kommentarer.

 

Linked-in er et tilsvarende site, ikke for børn, men for erhvervslivet.

 

Twitter: Her må du kun bruge 140 tegn til dit indlæg. Du vælger at følge mennesker, hvis indlæg du er interesseret i, og skal ikke godkendes af dem. Kommentarerne sendes via nettet eller på SMS. Du kan få tilsendt kommentarer fra hvem du vil, udover dine børnebørn, selvfølgelig!

 

Arto.dk er et mødested på nettet for teenagere. De opretter profiler, lægger billeder ind, chatter og skriver beskeder til hinanden og om deres tanker om livet i det hele taget. Kan anbefales, hvis man har glemt hvor svært det var at være teenager.

 

MySpace bliver vist ikke brugt så meget som det gjorde inden Facebook blev stort. Men særlig musikere, der gerne vil frem, bruger det stadig til fx at lægge prøver på deres musik ud på.

 

Flickr er en billeddelingssite, dvs. et sted, hvor man kan lægge sine billeder ud på nettet, så andre kan se dem. Billederne er grupperede efter emner, hvilket er rigtigt godt, da der uploades flere tusind billeder per minut! Her findes en god dansk beskrivelse af, hvad Flickr er, og hvordan du kommer i gang med at bruge det.

 

YouTube er stedet, hvor du kan se filmklip om stort set alt, og også selv uploade videoer.

 

Habbo Hotel er en kombination af et chat-sted og et online-spil. Spillet er et hotel med værelser, man selv kan designe og købe møbler til. Man kan mødes med venner i fællesrum på hotellet, chatte med dem og spille fx skak. Man kan såmænd også anskaffe sig en virtuel hund!

 

GirlTalk er en chatside og et forum for piger fra 12-års alderen og op. Formålet med sitet er at give taletid til pigerne og fremme deres trivsel og livsmod. Der er 40 frivillige rådgivere, alle piger mellem 18 og 30, der fungerer som en slags storesøstre, og desuden skriver pigerne sammen om de ting der optager dem.

 

Messenger er et chatprogram. Man har kontakter der ligesom på Facebook, og dem kan man chatte med. At chatte betyder at to mennesker med hver sin computer skriver små meddelelser til hinanden, og får svar med det samme.

 

Hvor private er de sociale medier? Slet ikke, faktisk. Det man sender ud i cyberspace ligger derude, og folk der ved nok om IT vil altid kunne finde det frem. Så man skal ikke skrive noget på fx Facebook, som man ikke vil skal kunne læses af af hvem som helst. Ikke noget negativt om kollegaer, bekendte eller andre – i værste fald kan det føre til en anklage for bagvaskelse. Ingen hemmeligheder. Ikke noget kontroversielt, som man ikke kan stå inde for.

Unge mennesker er ret uforsigtige med hensyn til, hvad de skriver, og hvilke billeder de lægger ud. Tag en snak med dem om det. Det kan godt være at  det er sjovt med branderter og bandeord når man er 16 – men ikke, når man er 36 og søger nyt job.

Mobning på nettet er noget der særlig forekommer i de yngre aldersgrupper. Det er både i på Twitter og Facebook, men også via sms, i form af ubehagelige beskeder eller fotografier. Billeder, der evt. kan være manipulerede, lægges ud på nettet uden den fotograferedes godkendelse. Gør man sådan noget, risikerer man en politianmeldelse.

 

{jcomments on}

Elektronisk legetøj

Der er uendeligt mange forskellige computerspil, slet ikke bare beregnet på børn. Prøv bare – det er aldrig for sent at lære at spille luftguitar! I artiklen er der noget om teknologien og eksempler på spil.

 

Computerspil foregår på computeren, enten med et spil der ligger på nettet eller på en dvd. Man kan spille alene, og de spil der ligger på nettet kan man også spille sammen med andre. Det mest kendte spil gennem tiderne er World of Warcraft, et rollespil for mange spillere, hvor striden står mellem Horden og Alliancen. Spilleren vælger figurer, der udvikles og avancerer gennem spillet. Men der er et hav af computerspil, også mange, der ikke handler om at nedgøre fjender. Medierådet har en oversigt over typer af spiltyper her.

 

En spillekonsol ligner en computer. Den kobles oftest til fjernsynet, og spillet ligger på en dvd der puttes i konsollen. Spillet spilles med en fjernbetjening. X-box, Nintendo og Play Station er spillekonsoller, og der findes et utal af spil for én eller flere spillere. Et populært spil er f.eks. SingStar, som er en slags karaokespil. Deltagerne synger ind i en mikrofon, medens konsollen leverer tekst og musik. Spillet giver deltagerne points efter, hvor meget deres forestilling ligner originalen. Et andet er Fifa, der er et fodboldspil.

 

Er det skadeligt at spille for meget computerspil? Bliver børnene voldelige af at smadre fjender til plukfisk på skærmen? Det er der faktisk ikke noget entydigt svar på, og det afhænger muligvis af den forskningsmetode der bruges for at undersøge det, eller hvilket miljø, barnet i øvrigt kommer fra. Bliver de afhængige og mister fornemmelsen for virkeligheden? Ja, det kan ske, og hvis barnet f.eks. begynder at droppe familiens fælles måltider og samvær med kammerater, er der grund til at tale med barnet om, hvad der foregår, og begrænse spilleriet. Generelt er der enighed om, at forældre også i forbindelse med computerspil bør tage ansvar for barnet, følge med i hvad det bruger sin tid på og forholde sig til det.

 

Her er en artikel fra Information, hvor en voksen mand på en meget spændende måde beskriver, hvordan han blev fuldstændig opslugt af at spille Worlds of Warcraft.

 

{jcomments on}

Vores børn – andres unger

 

Hvis du er bedsteforælder, har du jo en gang selv opdraget børn, efter bedste evne og de normer, der gjaldt i samfundet den gang. Men samfundet og normerne for opdragelse forandrer sig, og menneskerne følger med.

 

 

Det bliver ikke altid til noget, man synes om. Men når det gælder opdragelse af børnebørnene, er det forældrene, der har fat i den lange ende. Det er jo deres børn. Så må de jo leve med det, hvis andre synes deres unger er totalt utålelige. Eller? Ville du tie stille, eller ville du fortælle dem det? Det kan jo være at de ikke kan se deres egen lille Villy som andet end en engel, medens andre synes han må være barn af hin onde. Det er jo heller ikke noget nyt, at den ældre generation synes de unge er forfærdelige. Men det er nyt, at unge mennesker i dag kan være så selvcentrerede, at de kun opfatter andre som rekvisitter i deres eget liv.

 

Her er en artikel og en lang debat fra Politiken om, hvordan en del børn i en SFO opfører sig – og det er ret rystende. Når pædagogerne protesterer til forældrene, er der ingen lydhørhed overhovedet. I debatten er der stort set enighed om, at forældrene svigter deres forældreansvar.

 

“Der skal en hel landsby til at opdrage et barn”, siger man. Det betyder jo at barnet er en del af samfundet, og må slibes til og lære af kontakten med andre samfundsborgere. Så jeg synes man skal sige fra og markere hvor ens grænse går, hvis man møder et barn med en adfærd man ikke synes man vil finde sig i. Selvfølgelig på en måde, der tager hensyn til situationen og barnets alder.

 

Selv om du elsker dine børnebørn og finder dig i mere fra dem end fra andre, kan du vel også føle trang til at sige ordentligt fra over for dem. Det passer ikke rigtigt ind i skabelonen om rare bedsteforældre og yndige børnebørn, og så får du måske dårlig samvittighed – ligesom mormor i dette læserbrev fra Hjemmets brevkasse.

 

{jcomments on}

Kære netsurfer

Du har søgt efter en side, der ikke er åben i øjeblikket. Enten er den taget ned, eller også bliver den redigeret og kommer igen senere.

Men prøv at gå ud på forsiden – her er der sikkert noget andet, der interesserer dig!

Andre ting at lave

 

Hvad hvis regnen står ned i stave, det er +2 og blæser en halv pelikan, I har set alle filmene og der ikke en nogen indelege, der duer?

 

Gå i teatret

Teater er fantastisk, når det er godt. Det, at der er rigtige mennesker på scenen, gør et meget stærkt indtryk på børn. Her ville jeg gerne have et link til et websted, hvor alle landets teaterforestillinger for børn var samlet, men det kan jeg ikke finde! Så du må søge i dit område, når du vil have børnebørnene med i teateret.

 

Asta bogLæs en historie

Hvis du vælger at læse “Eventyret om ringen” højt for børnebørnene, har du nok til en meget lang regnvejrsferie. De vil elske det, og jeg er overbevist om at voksne i nærheden også vil lytte med! For de mindste børn egner sig interaktive bøger bedst, dvs. nogle der indbyder til at pege og snakke. Men det varer ikke længe, før det er selve historien, der fænger. Det er vel nemmest at vælge at læse en klassiker, som du kender i forvejen. Men der kommer jo hele tiden nye bøger, og det er svært at vide om de er gode. Spørg børnebørnene, eller kig her.

 

 

Tag i svømmehallen

Det bliver en hel udflugt, og man kommer træt og afslappet (og ren) hjem. Og man kan faktisk godt tage i svømmehallen med blebørn uden at risikere at der pludselig flyder brune tingester i vandet. Der findes masser af gear og grej til små vandhunde – se her. Der er i øvrigt mange andre gode oplysninger om at tage i svømmehallen med børn på dette link.

 

Tag på lejr

Der findes kurser og lejrskoler, der er meget velegnede til bedsteforældre og børnebørn. De er meget populære, så vær ude i god tid med tilmeldingen! Læs artiklen her i Kristeligt Dagblad og bliv inspireret. Der er lejre både om sommeren og f.eks. i efterårsferien.

 

Gå til sport

Hvis dit barnebarn i forvejen går til sport, har I måske en foretrukken sportsgren hvor I kan se en kamp eller opvisning. Ellers kan du grundlægge en interesse. Du kan sagtens være den, der engagerer dig i barnebarnets sportsaktiviteter. Forældrene har sikkert i forvejen nok at se til.

 

Gå på nettet

Der er flere steder på nettet, hvor aktiviteter specielt for børn og familier er samlet. Der er f.eks. Børn i byen, der er en vejviser til børnevenlige oplevelser, inkl. shopping, kaféer og spisesteder, i Århus og København. Et andet sted er Sjovforbørn, hvor man kan finde aktiviteter i hele landet.

Hvad skal vi lave?

Da vi, der nu er bedsteforældre var børn, var vi meget mere overladt til os selv, end børn er nu. Vi legede ofte ude, i skoven, på gaden, i gården. Vi var sammen i små og store grupper uden opsyn af voksne, og vi rendte også rundt på steder som jernbaneterrænet, byggepladser og lofter i offentlige bygninger. Det var frit, vi skulle bare være hjemme til spisetid. Det meste af det vi lavede fik vores forældre aldrig at vide, og godt det samme, for mange ting var da også forbudte og farlige.

Jeg tror det er godt for børn at de har et fællesskab og en børneverden, hvor de voksne ikke er med. At de ikke bliver overvåget hele tiden, men får lov til selv at finde ud af tingene. Det betyder ikke at vi ikke også skal lave ting sammen, børn og voksne.  Hvad er det så, at netop bedsteforældre er gode til at lave sammen med børn? Der er nogle forslag i menuen til venstre. Der er sikkert rigtigt mange flere.

Du kunne også vælge at lave ingenting, bare være sammen med dem. Det behøver ikke altid at være så organiseret, med planlagte aktiviteter fra væg til væg.

Har du selv og dine børnebørn nogle yndlingsaktiviteter, hører vi andre gerne om dem her på siden.

Alle bliver ikke bedsteforældre

 

Det er ikke alle, der er eller skal være bedsteforældre. Nogle får aldrig muligheden, andre vælger det fra. Andre vælger det til, f.eks. ved at få et fadderbarn fra Børnefonden, Dansk Røde Kors eller en anden hjælpeorganisation. Mit eget fadderbarn hedder Cinthya og bor i Colombia, og det er enormt hyggeligt at få breve og billeder fra hende! Hvis man har tid og overskud, kan man også melde sig som reservebedste til et sårbart barn, der har brug for god og stabil voksenstøtte.

Gå til et af emnerne til venstre, læs og skriv en kommentar.

Vil du have din annonce på borneborn.dk?

Kontakt Povl Christian Henningsen på telefon 21 75 75 09 eller henningsen@empower.dk

Kontakt

Mail: ditte@borneborn.dk

Information om borneborn.dk., en hjemmeside for bedsteforældre ved Ditte Trolle

 

Hvem laver denne side?

Det gør jeg – jeg hedder Ditte Trolle. Jeg er 62 år, og udover at være hjemmesidenørd arbejder jeg som læge. Jeg har tre børn og foreløbig to børnebørn – Liva og Asta, som kan ses flere steder på hjemmesiden. Og så har jeg i efteråret 2012 udgivet en bog med titlen Sex efter 50, der handler om kroppen og kærligheden i bedsteforældrealderen.

Jeg kan kontaktes på ditte@borneborn.dk

Tegningerne er lavet af Sara Louise Mollerup, sara@illusaurus.dk

 

 

 

 

Alle indlæg er meget velkomne på Borneborn.dk, men skal skrives i en god tone. Indlæg, der er injurierende, sårende, racistiske eller nedladende overfor enkeltpersoner eller befolkningsgrupper vil blive slettet. Det samme vil indlæg, der kan sidestilles med reklame.
Ophavsretten til tekst og billeder, der lægges ind på siden, tilhører den enkelte bidragyder.  Bidragyderen giver dog Børnebørn.dk fuld brugsret til materialet.
Kopiering af materiale fra siden er kun tilladt efter aftale med Børnebørn.dk.

Til sidst: Borneborn.dk er et forum beregnet på erfaringsdeling, og kan ikke sidestilles med en site for professionel rådgivning. Eventuelle råd på siden benyttes derfor helt på eget ansvar.

Borneborn.dk er hjemmeside for Børnebørn.dk, CVR 27587240

Ud og lege

Nu skal vi ud og lege! Med tøj på der passer til vejret, og som kan tåle lidt af hvert. Personlig kan jeg stadig med fryd huske fornemmelsen ved at vade langsomt ud i en vandpyt til det punkt, hvor vandet begyndte at strømme ind over kanten på støvleskaftet… Lige den oplevelse er vist ikke beskrevet i Elschenbroichs Kanon for syvårige, men der er masser af udendørsting og lege for børn i alle aldre, der lærer dem noget om verden. Noget alle kan være med på, er

Liva påskeæg

 

Skattejagt og skjul

For de mindste er det udfordring nok at finde et påskeæg på terrassen eller én, der står slet skjult bag et træ. Jo ældre barnebarn, desto større krav til opgaven! De virkelig seje kan give sig i kast med geocaching, som er skattejagt ved hjælp af GPS og skriftlige ledetråde på Geocachings hjemmeside.

 

 

 


Lave bål ude

Det er spændende, det er hyggeligt, og man kan riste pølser og snobrød på pinde og komme hjem med røgduft i tøjet. Bedstefar får lejlighed til at lære ungerne noget om, hvordan man laver en fin ild og passer på den. Man kan også…

 

Sove i telt

Enten hjemme i haven, hvis man måske gerne vil kunne komme ind under en varm dyne midt om natten, eller på en af Skov & Naturstyrelsens overnatningssteder. Man behøver selvfølgelig ikke noget telt for at sove ude – man kan også bygge en bivuak, hvis man har adgang til materiale, fx har fældet et træ i haven. der er beskrivelser af, hvordan man bærer sig ad, her på spejdernes hjemmeside.

 

Hvis man er mange

er  der her et link til FDF´s legedatabase, med utallige lege beregnet på lidt større grupper.

{jcomments on}