camillas bedstefar

Camillas historie

Camilla skriver om sin burmesiske bedstefar, frihedskæmperen James Kyaw Hoe.

 

Maya la, Sayah?  God dag, bedstefar!
Havnen i Sydney. Mandalay, Blue Mountains, Bondy Beach år 1979. Den første gang jeg mødte den Burmesiske Stjerne. Min bedstefar James – Jimmy. En lille energisk, brun mand med et stort smil.

Jeg var tre år gammel og havde taget den lange, dyre rejse fra Århus via Frankfurt, Amsterdam og Singapore til Sydney. I min burmesisk-australske familie fik jeg hurtigt tilnavnet “Camilla der altid græder”.

Efter dette meget betydningsfulde møde med mine rødder, mine burmesiske bedsteforældre, mine mange tanter og onkler, var jeg meget sikker på, at jeg ville vende tilbage en dag. Og jo før, desto bedre.

Latteren i familien, bedstemor ved klaveret, min yngste onkel Sydney på guitar, medens pigerne sang gospel – det var en helt ny verden for mig.

Og så var der en anden meget venlig mand. Også en onkel. Han lignede en kloning af min far. Så det var endnu en James. Og han var katolsk præst! Meget forvirrende for en tre år gammel dansk-burmesisk pige i Sydney. Ovenikøbet hed min 11-årige dansk-burmesiske bror også James.

Og sådan blev det ved…Vi havde alle samme efternavn, så dette var klanen James Kyaw Hoe. Tre stykker: Min bedstefar, min onkel, min bror.

I dag, den 3. september 2011, har jeg sagt Bon Voyage til min elskede bedstefar Jimmy Kyaw Hoe. Han forlod os i Sydney for nogle måneder siden.

Den Burmesiske Stjerne – min bedstefar Jimmy Kyaw Hoe, født 10. februar 1917 i Rangoon, Burma – det største militærdiktatur i denne moderne demokratiske verden.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bedstefars liv. Bedstefar og bedstemor var gift i 68 år. Fra den første dag af deres ægteskab og til min bedstefars død var deres liv sammen og deres kærlighed til hinanden sat på prøve.

Bedstefars mor var burmesisk buddhist, og hans far var burmesisk katolik. Det gav ham et åbent sind, der gjorde ham i stand til at klare de største krige. Og det måtte han gøre. Da lyden at deres bryllupsklokker tonede væk, blev den erstattet af lyden af sirener og artilleri, da japanerne rykkede frem nord for Burma og angreb byen Maymyo. På rejse gennem Indien og under krigen oplevede de sult, sygdom, forladthed og død.

Bedstefar elskede sine 7 overlevende børn, hver og en af dem var en særlig gave for ham. Når familien samlede deltog han sjældent aktivt i snakken. Han plejede at sidde tavs og nyde samværet med sine børn, børnebørn og de danske oldebørn.

En god soldat er øvet i at gøre sin pligt, adlyde ordre, offervilje og ubrydelig loyalitet. Min bedstefar havde det hele.

Fra soldat til krigshelt

camillas bedstefarBedstefar var soldat hele sit liv. Da han gik i gymnasiet var han allerede i Den Britiske Hær. Da min far, nu dansk statsborger, var 7 år var han allerede paa Det Britiske Universitetet i Rangoon.

Min bedstefar Jimmy…Hans fremragende indsats under anden Verdenskrig blev anerkendt med det britiske Victoria-kors som én af de Engelske 2. Verdenskrigs Helte. Kun på hans dødsdag har jeg set hans medaljer. De var aldrig fremme når familien var samlet.

Kort tid efter at Burma blev selvstændigt i 1948 gik bedstefar med i den burmesiske hær og skiftede sit engelske navn til et tilsvarende burmesisk. Vores bedstefar elskede sit land, og sammen med mange andre har han betalt en høj pris under militærjuntaen pga sin 200 % patriotisme og loyalitet med det burmesiske folk. Fængslet af juntaen i 10 år, fik vi ham endelig ud i 1972.

Senere i livet indså bedstefar, at han ikke længere tjente under sin hærchef. Den sidste del af hans livsrejse beskrives rammende i en ballade, der ofte blev sunget i kasernerne, og som blev særligt populær efter at general MacArthur citerede den 1952: “Old soldiers never die. They just fade away”.

Klokken 10 i morges, den 3. september 2011, gjorde bedstefar det, han var trænet til. Han flygtede. Jeg stod på Champs Elysées, Paris, Frankrig, og så på triumfbuen. Så fik jeg samtaler fra onkel Fiji, onkel Sydney og mine forældre i Danmark.

Bedstefar, jeg er ked af, at jeg ikke kunne komme forbi denne gang. Jeg fandt en stor sten til dit mindesmærke: Triumfbuen i Paris. Den største sten jeg kunne finde skal markere din vedvarende kamp for et frit og forenet Burma.
I aften er der tordenvejr i Paris. Men din sten er der, og din familie vil fortsætte i din ånd.

Jeg ved, at du ønskede, at jeg skulle gifte mig med en mand fra London. Men det var for kedeligt, så jeg stak af med en fransk slagter, der også laver vin og ost. Han hedder Monsieur Charly François Maillet. Kald ham bare Charly. Jeg er så glad for at du kunne se vores bryllup, taler og blleder på YouTube. Vi vil mødes en gang.

Bedstefar Major Jimmy Kyaw Hoe gled stille ud ad døren og forlod os for at stå foran perleporten i fuld uniform: “Major Kyaw Hoe til tjeneste, SIR!”

Han er nu genforenet med alle sine kære, og kan gøre det, han holdt mest af: Danse, have gæster og holde fest. Bedstemor kommer snart. Jeg tager på besøg for at sige farvel om et par måneder. Hun er stadig i din lille Village i Sydney.

Vi vil huske ham når solen står op og når den går ned.

Din familie fra Burma, Danmark, Australien, England, Frankrig og USA.

CARPE DIEM 4EVER GRANDPA

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA-billede

* Skriv den viste kode i CAPTCHA feltet