Olgas historie

Olga er fra Polen, men har studeret i Danmark i de seneste tre år. Hun har sendt mig denne historie om sine polske bedsteforældre. Olga er 25 år.

 

Mine bedsteforældre var de, der gjorde min barndom speciel og magisk. Den tid vi var sammen, den kærlighed og omsorg de gav mig, skabte et vigtigt grundlag for mine interesser, min selvtillid og mit voksenliv.

Mine bedsteforældre har altid været der for mig  som en vigtig forbindelse mellem de gamle dage og nuet. Det er dem, der har fortalt om familiens historie og ført familietraditionerne videre.

I Polen er familien midtpunktet i samfundsstrukturen. Multigenerationsfamilien er en naturlig måde at være sammen på. Bedsteforældrene spiller en meget vigtig rolle i at opdrage og tage hånd om børnene. Der bor over 38 millioner mennesker i Polen, og 12 millioner er bedsteforældre – det er et aldrende samfund. Derfor hjælper bedsteforældrene forældrene med at opdrage børnene, og meget ofte også økonomisk. Modsat forældre, der har travlt med at arbejde og tænke på fremtiden, og som prøver at være et godt eksempel for deres børn og ikke vil forkæle dem for meget, kan bedsteforældre koncentrere sig om at være sammen med deres børnebørn, lege, tegne det samme hus 100 gange og fortælle historier fra deres egen barndom.  

Multigenerationsfamilien i Polen betyder at det tager længere tid, før børnene får et selvstændigt liv. Som regel flytter man først hjemmefra, når man skal giftes. Derfor er der meget stærke følelsesbånd mellem familiemedlemmerne, og man står hinanden meget nær. Børn tager sig af deres bedsteforældre, når de bliver gamle.Det er usædvanligt, at gamle placeres på plejehjem; det sker kun, hvis det er helt uundgåeligt.

Jeg bor i samme by som mine bedsteforældre. Jeg husker, hvor sjovt det var at gå hele vejen hen til dem for at besøge dem. Det var altid dagens oplevelse. Og i dag er den samme vej pludselig blevet så kort – det tager 12 minutter at gå, husblokkene langs vejen ser mindre ud, og gaderne smallere. Det eneste der er vokset med tiden er mine bedsteforældres smil, når de ser ud ad vinduet og får øje på mig. Jeg ved hvor meget de elsker mig, og hvor stolte de er af mig. Denne fornemmelse giver mig frihed til at tage beslutninger om mit liv på en klog og moden måde.

Siden jeg rejste til Danmark for at studere værdsætter jeg hvert eneste øjeblik jeg kan være sammen med dem, for jeg ved, at intet varer evigt, og intet vil give mig den tid igen, hvor jeg kan være sammen med dem. Der findes ikke en smukkere gave, noget menneske kan give en anden end hans eller hendes tid. Mine bedsteforældre gav mig masser af deres tid, hvor vi læste historier, spillede skak, kort og andre spil. De svarede på alle de dumme og irriterende spørgsmål, som kun børn kan stille, og de havde altid en trøstende favn parat, hvis jeg græd fordi jeg var væltet med cyklen.

Jeg har aldrig hørt dem klage over at jeg besluttede mig for at studere i udlandet, selv om jeg ved at de ville ønske at jeg var ved deres side. Tværtimod, min bedstemor græd af glæde, og de gik meget op at jeg skulle have god hjemmelavet mad med. Nu har jeg boet i Danmark i over 3 år, og jeg snakker med mine bedsteforældre på Skype hver dag, selv om de nu er i firserne. Hvordan kan det være at de er så moderne når det gælder teknologi – er det bare fordi de er veluddannede, eller er det fordi de elsker mig og gerne vil kunne holde kontakt med mig? Sikkert begge dele. Jeg holder så meget af dem!

Da jeg var barn, boede min lillebror og jeg i vores sommerhus i landsbyen hver sommer. Jeg husker så godt duftene derfra. Haven var fuld af blomster og frugttræer. Sikke en fantastisk tid det var! Bedstefar lavede en vippe i et stort æbletræ, og bedstemor bagte søde nudelkager med jordbær indeni. Min lillebror og jeg konstruerede store bygningsværker af grene og blade fra morgen til aften – den ene dag var det et slot, den anden et skib eller en butik. Nu forstår jeg at sætte pris på den tålmodighed, vores bedsteforældre dengang havde med vores energi.

En vinterdag kom min bedstefar hjem fra arbejde med en tyk kalender med malerier af berømte kunstnere. 365 billeder. Jeg blev så glad for den, at jeg havde den med mig i sengen om natten i en hel måned. Jeg tror det var den, der var starten på min store interesse for kunst. Men kalenderen var ikke det eneste min bedstefar bidrog med, der satte gang i mine fremtidsinteresser. Hans kærlighed til historie og rejser afspejler sig i min egen konstante søgen efter eventyr. Sammen har vi læst børnebøger, skolebøger og efterhånden bøger om historie og eventyr, og de har vist mig en ukendt verden, som jeg altid har drømt om at opleve.

Når jeg går ind ad døren til mine bedsteforældres hjem, bliver jeg altid et barn igen. Der er den samme farve på væggene som i alle år, den samme duft af bedstemors rosenparfume, den samme stemme, der spørger om jeg ikke har lyst til en bid af den kartoffeltærte, hun lige har lavet til mig, og de samme vidunderlige mennesker, der har gjort mig til den jeg er.

Med al kærlighed til mine bedsteforældre

Olga

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*