Er din kop halvt tom eller halvt fyldt? Det betyder noget for dit helbred. Det er velkendt at optimisme beskytter mod hjertekarsygdom, og nu er der også facts på bordet der viser, at risikoen for hjerneblødning mindsker.

Forskerne bad over 6000 amerikanere over 50 år udfylde spørgeskemaer om deres helbred og livssyn. De skulle blev f.eks. præsenteret for udsagn i stil med: “Under usikre forhold forventer jeg, at alt ender godt”. Hvis de var meget enige i dette, var de optimister. Pessimisterne kunne ikke genkende sig selv i den situation, de forventede, at det der var skidt kunne kun blive værre.

Så fulgte forskerne dem i to år og registrerede, hvor mange der fik en hjerneblødning. Og jo mere lyst deltagerne så på livet i almindelighed, desto mindre var risikoen altså for dette.

Nu er der jo mange ting, der spiller ind på risikoen for at få et slagtilfælde – kroniske sygdomme og livsstil, f.eks. Men det havde forskerne taget højde for. Selv når man tog disse forhold med i beregningen, gjaldt det, at jo mere positivt ens livssyn var, desto mindre var risikoen. Så er spørgsmålet: Kan man træne sig i at være optimist, eller er man født til altid at stirre fortabt ned i en halvtom kop?